Skjul Vær venligst opmærksom på, at vi ikke kan nå at levere flere julegaver.

Velkommen til KLIPPAN


Klippan – kvalitet siden 1879

Klippan er en familieejet virksomhed, der er blevet synonym med flotte plaider og tæpper til hjemmet. Siden starten i 1879 i Sverige har sortimentet af plaider og tæpper været præget af kvalitet, der både kommer til udtryk i designet og den dejlige varme de giver en.

De kvalitetsfulde egenskaber har gjort Klippan til en anerkendt producent, hvilket tydeligt ses på efterspørgslen efter et tæppe, en plaid eller andre produkter fra den gamle svenske familievirksomhed. En del af forklaringen findes måske i danskernes kvalitetsbevidste boligindretning, der har fokus på detaljer og dermed mindre former for boliginteriør, hvilket gør tæpper, plaider, puder og lignende endnu mere attraktive i hjemmet.

Klippan – plaider og tæpper af naturligt materiale

Filosofien hos Klippan er klar, når det kommer til materialer og kvalitet. Her anvendes nemlig kun naturlige fibre i form af uld, hør og bomuld. Denne kvalitetsbevidste tilgang til materialer er essentiel for det endelige resultat, og den medvirker til at tæpperne og plaiderne adskiller sig fra andre mærker.

Klippan har udviklet et stort udvalg af tæpper og plaider i adskillige farver og flotte mønstrer, der yderligere varierer i stof og længde. Det eneste der ikke varierer er den høje kvalitet – den er du sikret hver gang.

Familievirksomhedens fokus på kvalitet ses især i deres kontrol af anvendelsen af uld, da det kan spores tilbage til den specifikke gård i New Zealand, hvorfra materialet er kommet. I samme forbindelse tager virksomheden også hensyn til miljøet, da de tilbyder produkter med stof fra gårde, der arbejder efter økologiske principper uden brug af kunstgødning og pesticider. Det gælder eksempelvis Eco tæpperne Trip, Owl, Wood Bird, Vinyl, Lappland og Fjällnäs, samt Eco plaiderne Twist, Björk, Ralph og Linus. Desuden er Sengetæppet og samtlige Bomuldstæpper organiske. Dette miljøbevidste aspekt er med til at gøre Klippan plaider og tæpper endnu mere unikke og efterspurgte.

Premium kvalitet

Udover de økologisk- og miljøbevidste tekstilvarer kan du også få Klippan i en ekstraordinær Premium kvalitet, hvor stoffet er ekstra fint og dermed giver dig en endnu blødere og komfortabel følelse. Det drejer sig om plaiderne Bamboo, Inca, Dotty, Sigurd, Soft Wool og Leaf, samt tæppet Pixie.

Pude og Sengetæppe i tilsvarende stil fra Klippan

Den gamle svenske familievirksomhed tilbyder ligeså flotte puder, der passer til plaiderne og tæpperne både stil- og kvalitetsmæssigt. Derfor er det oplagt at kombinere puderne med eksempelvis en plaid for et større helhedsindtryk i stuen. Yderligere kan du kombinere Klippan puderne med et flot sengetæppe i økologisk stof og original stil, således at du også kan få glæde af de kvalitetsfulde tekstilvarer i soveværelset.

Få glæde af Klippan i hjemmet

Den unikke kvalitet af plaider, tæpper, puder og sengetæppe fra Klippan kan du nyde godt af derhjemme, og det gælder, som nævnt, både i stuens sofa og stole, samt på et værelse eller i soveværelset. Uanset hvor du ønsker et eller flere af de flotte og kvalitetsfulde Klippan tekstilvarer, så har du rig mulighed for at finde de rette produkter i det imponerende udvalg af farver og mønstrer.

Det er værd at bemærke, at du her kan få plaider og tæpper i de særlige længder 130x180 og 130x200 cm, der adskiller sig fra andres udvalg. Oftest er plaiderne med frynser, mens tæpperne er uden. Lad dig inspirere af vores udvalg, og mærk efter hvad du og din indretning ønsker.

designskabelon af bangsoe.com